Dansk
 
Deutsch
 
English
 
Nederlandse
        LIKE OS PÅ FACEBOOK
 

Paddelteknik

Den nederste hånd på padlen skal være 5-15 cm over bladet. Padlen sættes i vandet så langt fremme som muligt. Nederste arm og skulder trækker i padlen, mens øverste hånd trykker nedad. Taget er færdigt, når den nederste hånd er lige foran hoften. Nederste arm skal være strakt gennem hele taget.

I en kano padler for og bagpadler i hver sin side. Det giver det bedste glid gennem vandet. Hvis bagpadleren padler i højre side og forpadleren i venstre side, og begge trækker lige hårdt, vil kanoen dreje mod venstre i en let bue.

Ved et lidt skarpere venstre sving kan bagpadleren foretage et trækketag. I stedet for at sætte padlen i vandet tæt på kanoen sættes den i vandet skråt ud til siden og trækkes skråt tilbage ind mod kanoen. Ønskes et kraftigt venstresving, kan forpadleren samtidigt udføre et trækketag i sin side.

Kanoens kurs bestemmes ved, at padlerne bytter side. Kanoen er "baghjulsstyret", dvs. at det er lettere at flytte bagenden af kanoen sideværts end forenden. Padler begge personer baglæns, bremser kanoen.

Det er ikke så svært, som det lyder, men øv jer så I bliver fortrolige med kanoen.

Bamsebo v/ Steen og Iben Pedersen | Hagenstrupvej 28, 8860 Ulstrup  | Tlf.: 86 46 34 27 | info@bamsebo.dk