Fiskeri ved Gudenåen
Køb dit statslige fiskekort nu
Gudenåen er kåret som et af de ti bedste laksevande i Europa.
Den indbyder til alle former for fiskeri fra land, lige fra fluefiskeri til børn med fiskenet.
I Gudenåen er der laks, havørreder, gedder og aborrer.
Bamsebo Camping råder over 305 meter af Gudenåen, og er derfor det ideelle sted for dig som kan lide at fiske.
Ved overnatning på Bamsebo, er det gratis at fiske her.
Herunder kan du se, hvilke fisk du kan fange i Gudenåen og alt om fisketegn.
Fisketegn
Alle lystfiskere mellem 18 og 65 år skal have et gyldigt nationalt fisketegn for at kunne fiske i danske farvande.
Børn under 18 år og pensionister må fiske uden det statslige fisketegn.
Du skal have købt fisketegnet inden du begynder at fiske, og tegnet skal være gyldigt i den periode hvor du fisker. Uden gyldigt fisketegn, kan fiskerikontrollen give dig en bøde.
Når du køber dit fisketegn, får du udleveret et ID-nummer, som du skal medbringe, sammen med legitimation, når du er ude at fiske.
Pengene som staten får ind for fisketegn, går til udsætning af nye fisk, og forskning indenfor moderne fiskepleje.
Er du i tvivl om hvilketslags fisketegn du skal have, kan du klikke på knappen herunder.
Dagskort
Ønsker du at fiske på ca. 20 km. i Gudenåen, sælger vi dagskort for Bjerringbro sportsfiskerforening.
Link til deres hjemmeside https://www.bjerringbro-sportsfisker.dk/
Eller køb det online https://www.fiskekort.dk/fiskespots?q=Bjerringbro