Kanoudlejning på Gudenåen

Book din kano oplevelse nu

Ingen tur til Gudenåens naturskønne områder er komplet uden en kanotur. Hos Bamsebo Camping tilbyder vi kanoudlejning og vores placering er det oplagte udgangspunkt for kanoture på Gudenåen. Campingpladsen ligger lige ned til Gudenåen mellem Silkeborg og Randers, og er dermed en del af den rolige og idylliske del af Gudenåen, som bugter sig smukt gennem Gudenådalen.

Kanoture med børn

Fordi området omkring campingpladsen er kendt for at være roligt og børnevenligt er det en fantastisk aktivitet for børnefamilier.  Åens langsomme strømning og de naturskønne omgivelser gør det til en tryg oplevelse for både børn og voksne. Desuden kan man opleve et rigt dyreliv undervejs, hvilket gør det til en lærerig og spændende tur for hele familien. Kanoerne er stabile og nemme at manøvrere, selv for nybegyndere, så alle kan nyde en afslappende og sjov dag på vandet.

Fleksible start og slutsteder

Hos Bamsebo Camping tilbyder vi fleksible start og slutsteder når du lejer en kano.

Startstederne kan være Silkeborg Langsø, Svostrup Kro, Kongensbro, Ans, Tangeværket, Bjerringbro, Dannebrospladsen, Amtmand Hoppes Bro og Fladbro. Læs mere om startstederne her 

Slutstederne kan være Ans, Tangeværket, Bjerringbro, Bamsebo, Dannebrogspladsen, Amtmand Hoppes Bro, Fladbro og Randers. Læs mere om slutstederne her

Mange års erfaring med kanoudlejning

Bamsebo Camping har mange års erfaring med kanoudlejning, og står derfor altid til rådighed med råd og vejledning til både sejlads og ruter. Campingpladsens kanoer har naturligvis alle lovpligtige sikkerhedscertificeringer, og ved leje af kanoer er redningsveste, levering og afhentning af kano med i prisen.

Kanoerne kan både lejes på dagsbasis, eller som en del af en glampingpakke. Pakken består af kano og luksustelt med rigtige senge, køleskab og en rigtig hyggelig atmosfære.

Book kanoturen her på siden, eller kontakt Bamsebo Camping og hør om jeres muligheder for kanoudlejning.

 

Kano udlejningspriser

Leje af 1 kano i en dag fra kr. 445,-

Prisen er inkl. redningsveste samt levering og afhentning af kano.

Betalingsbetingelser :

En bekræftet booking kan ikke opsiges og /eller ændres af lejeren.

  • Ved afbestilling mere end 60 dage før ankomst tilbagebetales det indbetalte, fratrukket et gebyr på 350 kr., dog tilbagebetales indbetalinger under 400 kr. ikke.
  • Hvis du afbestiller mindre end 60 dage før ankomst, mister du hele det indbetalte beløb.
  • Bookingen kan ikke overdrages til en tredjemand og kan ikke ombookes. Evt. afkortning af ophold og/eller frafald af personer giver ikke ret til krav om godtgørelse.

Kunden frigøres ikke for betaling af lejen, såfremt kunden på grund af force majeure (krig, strejke, naturkatastrofer, epidemi, lukning af grænser og lignende) bliver forhindret i at udøve den brugsret, kunden har ifølge bookingen.

Oversigtskort over Gudenåen

Tag på en glamping kanopakketur

Kanotur og overnatning i glampingtelt.
Glamping er et begreb, der dækker over en ny form for luksuscamping. Her gælder det om at tage hotelværelset med ud i naturen, og forkæle sig selv og sin partner med alt hvad man kan finde på. Tag på glamping mini kanoferie på Gudenåen. Vi tager hånd om jer fra start til slut.

Alt er sørget for, I skal bare nyde jeres ferie i skøn natur og sove i glampingtelt.
I teltet er der rigtige senge at sove i, køleskab og en rigtig hyggelig atmosfære.

glamping-jylland-kanotur

Book din Kanotur nu